Kære medlemmer af Stjernegruppen
Hermed får du en indkaldelse og indbydelse til at deltage i Stjernegruppens årlige generalforsamling, også kaldet grupperådsmøde. Det finder sted på Hindemosen søndag den 3. marts 2024 kl. 10 til kl. ca. 12.
- Mød op for at høre om det spændende spejderarbejde i året der gik
- Mød op for at høre om det kommende års store planer
- Mød op for at støtte op omkring alt det gode spejderarbejde der foregår i Stjernegruppen
- Mød op for at vise din støtte til alle de mange frivillige ledere
- Mød op for en god brunch tilberedt på bål af vores tropsspejdere
Vedhæftet finder du den formelle dagsorden. Bilag udsendes senest én uge før mødet.
For ordens skyld skal det nævnes at Stjernegruppen har ansøgt og fået godkendt følgende dispensationer:
- Dispensation for afholdelse af Grupperådsmøde efter d. 1. marts 2024
- Dispensation til at udsende det reviderede regnskab for 2023 senest på dagen for afholdelse af grupperådsmødet
Mange spejderhilsner
På vegne af Stjernegruppens bestyrelse
Rasmus Paarlberg, bestyrelsesformand
rasmus.paarlberg@stjernespejder.dk